Konkurrencebetingelser og nyhedsbreve

Hvordan deltager du i konkurrencen og hvad kan du vinde

Du er med i lodtrækningen om en iPhone 6s (4,7" skærm, 16gb)  når du har anført din e-mail adresse og afrejsetidspunkt, afgivet dit samtykke og trykket ”deltag i konkurrencen”. Værdien af præmien er aflæst den 20. november 2015 hos producenten og udgør DKK 5.799,-. Præmien kan ikke byttes til andre varer eller veksles til kontanter.

Der trækkes lod i den første uge hver anden måned, så længe konkurrencen løber.

Første trækning, vil finde sted den første uge i februar. Her trækkes blandt alle afrejsedatoer i december og januar. Læs detaljerne nedenfor.

Hvem kan deltage

  • Det er kun flyrejser med afgang fra Københavns Lufthavn, der er gyldige i lodtrækningen.
  • Hvis du udtrækkes, skal du kunne dokumentere din flybillet, for at modtage din præmie. Dette eksempelvis vha. en indscannet flybillet eller kvittering på email. Københavns Lufthavne A/S forbeholder sig retten til at verificere op mod interne systemer.
  • Din dokumenterede afrejsedato skal modsvare den i konkurrenceformularen indtastede dato, med + / - 3 dage. Hvis du eksempel har valgt den 15.06.2015 som afrejsedato i konkurrenceformularen, vil alle flybilletter mellem den 12.06.2015 og 18.06.2015 derfor være gyldige (begge dage inclusiv).
  • Der trækkes lod hver anden måned. Der trækkes kun lod blandt de indtastninger, hvis afrejsedag ligger i de netop overståede måneder. Således vil afrejsedatoer der ligger i december 2015 og januar 2016, være med i lodtrækningen primo februar 2016. Ligeledes, vil afrejsedatoer i februar og marts 2016, være med i lodtrækningen primo april 2016.
  • Du kan kun deltage én gang, for hver gang du flyver fra Københavns Lufthavne. Ved mistanke om snyd har Københavns lufthavne ret til at tjekke op på og udelukke deltagere fra lodtrækningen.
  • For at deltage i konkurrencen skal du være fyldt 15 år.

Hvornår kan du deltage

Konkurrencen løber indtil videre. Mødes du af konkurrenceformularen som pop-up vindue, kan du deltage. Københavns Lufthavne A/S kan når som helst stoppe konkurrencen, men allerede afgivne lodder vil indgå i lodtrækningen efterfølgende.

Hvis du vinder

Vinderne af konkurrencen får direkte besked per e-mail senest 14 dage efter konkurrencens afslutning. Ved at deltage i konkurrencen accepterer du samtidigt at Københavns Lufthavne A/S må offentliggøre navn og by på vinderne på de medier Københavns Lufthavne A/S anvender. Navnene på vinderne offentliggøres på https://shop.cph.dk/kampagne/konkurrencebetingelser/.

Såfremt Københavns Lufthavne A/S ikke kan komme i kontakt med vinderen senest 14 dage efter, at vinderen er udfundet ved lodtrækning, mister vinderen retten til præmien og en ny vinder vil blive udtrukket. Københavns Lufthavne A/S påtager sig intet ansvar for præmierne, hverken mangelansvar, produktansvar m.m.

Vinderne

2015

Juli: Gitte, Frederiksberg

August: Jeannie, Valby

September: Arne, Snertinge

Oktober: Graham, Vordingborg

December-Januar: Magnadóttir, København

2016

Februar-Marts: Gitte, København Ø

April-Maj: Ninna, Jyllinge

Juni-Juli: Annette, Odense

Oplysninger om persondata

CPH indsamler og behandler personoplysninger i forbindelse med administrationen af deltagelse i konkurrencen. Derudover anvender CPH personoplysninger til at sende markedsføring mv., hvis du har givet samtykke hertil. Dine personoplysninger vil ikke blive videregivet, og du har ret til indsigt i de indsamlede oplysninger samt ret til at gøre indsigelse over for behandlingen af oplysningerne. Du har ligeledes krav på at få urigtige oplysninger rettet eller slettet. Læs mere i CPH’s politik for Beskyttelse af persondata: http://www.cph.dk/beskyttelse-af-persondata.

Lovvalg og værneting

Konkurrencen er underlagt dansk ret og eventuelle tvister skal indbringes for Danmarks domstole.

Hvis du har spørgsmål, kan du til enhver tid kontakte os på kundeservice@cph.dk.

Udbyder

Konkurrencen udbydes af Københavns Lufthavne A/S med CVR-nr.: 14 70 72 04, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup. Ved deltagelse i konkurrencen samtykker du samtidig i disse konkurrencebetingelser. Der tages forbehold for trykfejl.

Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre