Q&A MED PERNILLE TEISBÆK

Stylist Pernille Teisbæk er på vej ned mod gaten, da vi fanger hende. Turen går til modeuge i Paris, og hun lader op med en chai latte og et magasin (hvad ellers?) før takeoff. Heldigvis har den travle stylist også tid til at svare på vores spørgsmål. Så læs med, hvis du vil kende Pernilles pinligste rejseminde og næste modedestinationer…

Hvad er dit første ferieminde?
Min første ferie gik til Billund, hvor hele familien skulle i Legoland. Jeg kan huske, at jeg var så spændt, for det var første gang jeg skulle op at flyve.

Hvad er dit pinligste ferieminde?
Første gang jeg skulle rejse med min forlovede, faldt jeg i søvn på flyet og vågnede ved, at jeg lå og savlede på hans skulder…

Beskriv Københavns Lufthavn med ét ord
Æstetisk.

Beskriv din bedste lufthavnsoplevelse
Det må nok være middagen på MASH med min forlovede før en romantisk get-away til London.

Hvilken butik skal du bare besøge før takeoff?
Jeg skal altid forbi kiosken og have et magasin og en flaske vand til flyturen – og så selvfølgelig forbi Lagkagehuset og have en chai latte!

Hvad er den bedste værtindegave man kan finde i Lufthavnen?
Dansk lakrids!

Hvad ville du vælge som gave til din egen familie?
En kæmpe pose M&M’s peanuts og en flaske Aperol fra TAX FREE-butikken.

Beskriv det dårligste outfit til en ti timer lang flyvetur
En tynd silkebluse sat sammen med et pencil skirt. Begge items ville nemlig være en katastrofe, når aircondition er tændt - og en stram nederdel er umulig at sidde i!

Hvilket skønhedsprodukt fra TAX FREE-butikken skal du altid have med ombord?
Facial Mist fra Rudolph Care og en læbepomade fra Tromborg.

Beskriv den største fashion-fejl, du selv har begået på en rejse.
At rejse i høje hæle er vist aldrig en god idé…

Hvilken modedestination står som den næste på din liste?
Australien og Japan.

Hvilken emoji beskriver bedst din rejsestil?
Bien! Mest på grund af dens striber og søde måde at flyve på.

Hvilken butik i Lufthavnen er din favorit?
Gucci!

Hvem er din Snapchat BFF, når du rejser?
Min agent Hannah og min assistent Rikke.

Hvad er dit yndlingsfilter på Instagram?
#nofilter

Middag i Lufthavnen før takeoff: sushi eller steak?
Helt klart steak.

SE PERNILLES REJSETIPS

Hvordan vælger man et rejse-outfit, der er både komfortabelt og cool – og som står lige skarpt ved afgang og ankomst? Det (og meget mere) svarer Pernille Teisbæk på her i sine travel tutorials!
 

Se rejsetips her

Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre