AUGUST
Dyrebare gyldne dråber

NYHED

Cognac skal ikke blot drikkes, men nydes i små forsigtige nip, så aromaen får tid til at folde sig ud. De gyldne dråber er bløde, men på samme tid kraftfulde og mørke med indslag fra vanilje, ingefær, nødder og lakrids – på mange måder en sanseeksplosion.

Produktionen af cognac kan spores helt tilbage til 1700-tallet i Frankrig, hvor immigranter forsøgte sig med at brænde den lokale vin lavet af druen Ugni Blanc. Da først budskabet om cognacens egenskab og smag nåede resten af Europa, kom der en Martell fra Kanalørene, en Hennesey fra Irland og en Hine fra Dorset i England. Cognacen var født og blev et levebrød for en hel kanton i Frankrig.

Værd at vide:
Al cognac har været gennem en tidskrævende proces for at fremelske den bedste smag. Forskellige betegnelser på etiketten angiver alderen og dermed ofte prisen på flasken. Bogstaverne angiver alderen på den yngste cognac, der indgår i blandingen.

V.S. står for Very Superior eller trestjernet og er en cognac lagret i mindre end 4½ år.

V.S.O.P står for Very Superior Old Pale og er en cognac, der har lagret mellem 4½ og 6½ år. Nogle gange kaldet V.O. for Very Old eller Reserve.

X.O. står for Extremely Old, og er en cognac, der har lagret minimum 5½ år og op til 40 år på fad. Andre betegnelser for denne ekstremt gamle cognac er Napoléon, hors d'âge, V.S.S.O.P, Cordon Bleu, Grand Réserve, Vieille Réserve og Royal.

Hennessy
Kendt for sin stil og klasse blev Hennessy Cognac grundlagt i 1765 af den irske aristokrat Richard Hennessy. I dag er Hennessy brandet et af de største huse i byen Cognac i Frankrig og sælger mere end 50 millioner flasker årligt over hele verden. Hennessy Cognac producerer, som de fleste andre cognachuse, Cognac V.S, V.S.O.P. og X.O.

Martell
Martell Cognac tilhører eliten af cognacverdenen og blev grundlagt af Jean Martell i 1715. Cognachuset blev i 1988 solgt af Firino-Martell-familien til Seagram og igen i 2002 til Pernod Richard Group, som i dag også ejer cognacmærker som Biscuit og Renault. Mærkerne Martell Cordon Bleu og Martell XO er på top 20 listen over verdens bedste cognac.

Renault
I en alder af bare 25 år grundlagde Jean-Antonin Renault cognachuset Renault i byen Cognac tilbage i 1835. Renault fik inspiration fra mange af sine rejser rundt i verden, og han var den første i byen Cognac, der lagrede sine dråber på tønder fra dag ét. På det tidspunkt lagrede de fleste af hans konkurrenter deres dråber i kar, men Renault var fremsynet. For når først, cognacen er fyldt på tønde, beholder den sin originale smag og aroma. Renault har siden begyndelsen været tro mod traditionerne og har opbygget et af verdens mest kendte cognachuse.

Se vores store udvalg af cognac her

Andre produkter

Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre