DECEMBER
Dragende øjne – sådan!

Når det gælder øjenmakeup, er ultralange vipper, markante bryn og farvefest blandt de trends, der holder langt ind i efteråret. Se her, hvordan du hurtigt får sæsonens flotteste blikfang

At øjnene nyder max fokus er tydeligt at se både på catwalken og den røde løber. Mens læberne holdes neutrale, er der fuld knald på farver og effekter, når det gælder vipper, bryn og øjenmakeup. Her er opskriften på, hvordan sæsonens hotteste trends lettest lander hos dig.

En klassiker vender tilbage 

Den marineblå eyeliner er tilbage! Ikke i den brede 80’er udgave, men i en opdateret og übercool version, hvor den både lægges på den våde vippekant hele vejen rundt samt over de øverste og under de nederste vipper, hvor den tones ud (med en vatpind eller finger) i en brun øjenskygge. Et superflot look til både blå og brune øjne.

Elegant i støvet lilla

En lilla øjenskygge med støvede grå undertoner er sofistikeret og stadig lidt ud over det sædvanlige. Har du en lys og kølig hudtone, er det vigtigt, at du holder resten af looket neutralt, f.eks. med blush i en ferskennuance og læber i en farve tæt på din egen. Med en mere gylden og varm hudtone kan du gå all in og lave lilla smokey eyes – gerne med et touch af guldskygge i den inderste øjenkrog.

Guldfeberen raser

Blandt metallic-farverne er guld et sikkert hit. Uanset om du er skandinavisk lys eller eksotisk mørk, giver guld en smuk solskinsglød og får dine øjne til at stråle. Brug en lys gylden skygge som base for en mørk eyeliner – eller brug en skinnende gylden highlighter til at trække lyset helt ind i den inderste øjenkrog.

Meterlange vipper

Vær gavmild med mascarabørsten eller ty til falske vipper for at hoppe med på efterårets mascara-trend. Målet er nemlig ultralange og fyldige vipper, som vil gøre selv Bambi misundelig. Du får effekten helt enkelt ved at lægge op til flere lag mascara på både de øverste og nederste vipper – og sørg for, at alle vipper er grundigt dækket fra rod til spids. Brug til sidst spidsen af mascarabørsten til at adskille vipperne og sikre den helt rigtige vifteeffekt.

Bryn, der kan ses

Det let maskuline look hitter stadig. Gå derfor ikke for hårdt til brynene med pincetten. Supermodellen Cara Delevigne viser vejen med de ultimative powerbryn, som er velplejede, markerede og charmerende pjuskede. Brug en skrå brynbørste og en pudderfarve, som matcher din egen, til at definere dine bryn og give dem den helt rigtige fylde.

Sisley Phyto-Ombre Glow Eye Shadow Eye Shadow Gold
Spar DKK 59,00

Sisley

Sisley Phyto-Ombre Glow Eye Shadow Eye Shadow Gold 1,4 g
Citypris DKK 295,00
DKK 236,00
Helena Rubinstein Surrealist Mascara N° 1 Intense Black
Spar DKK 64,00

Helena Rubinstein

Helena Rubinstein Surrealist Mascara N° 1 Intense Black 3,7 ml
Citypris DKK 320,00
DKK 256,00

Andre produkter

Tom Ford Noir Extreme Eau de Parfum 50 ml
Spar DKK 129,00

Tom Ford

Tom Ford Noir Extreme Eau de Parfum 50 ml 50 ml
Citypris DKK 645,00
DKK 516,00
Giorgio Armani Sì Eau de Parfum 100 ml
Spar DKK 150,00

Giorgio Armani

Giorgio Armani Sì Eau de Parfum 100 ml 100 ml
Citypris DKK 750,00
DKK 600,00
Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre