NOVEMBER
Superhud – JA TAK

NYHED

I bestselleren ”Sådan får du superhud” serverer skønhedsjournalist Anette Kristine Poulsen sandheden om, hvad der holder huden smuk og smidig. Vi har bedt hende afsløre 10 af sine tips:

1. Ryd op og smid væk

Halvtomme tuber og krukker får dig til at miste overblikket. Smid derfor alt det ud, du ikke har rørt den seneste måned. Skab i stedet plads til og overblik over de produkter, der er nødvendige for din hud.

2. Zoom ind og se forandringen

Hudpleje kræver vedholdenhed, og den gradvise forandring kan være svær at se i et almindeligt spejl. Køb derfor et forstørrelsesspejl, som gør det muligt for dig at følge en pigmentplet, der bliver lysere, eller rødme, som falder til ro.

3. Få tjek på din hudtype

Din hudtype afgør, hvilken hudpleje der fungerer bedst. Du kan tjekke din hudtype gratis på skintypesolutions.com. Eksempelvis har jeg en fedtet T-zone og derfor smører jeg fugtserum i hele ansigtet, men oliedråber kun på kinderne, inden dagcreme med SPF. 

4. Giv huden undertrøje på

Med en isolerende undertrøje af fede oliedråber under din dagcreme, kan huden bedre holde på sin egen fugt. Tidselolie, kokosolie, sheasmør og abrikoskerneolie efterligner hudens egne fedtstoffer og kaldes i fagsprog for natural moisturizing factors.

5. Rens rigtigt

Alliér dig med en bunke rene bomuldsvaskeklude ved håndvasken. Om morgenen eksfolierer du huden let med en klud – gerne under bruseren. Om aftenen fjerner du makeup, SPF og snavs med et renseprodukt på klud eller konjacsvamp.

6. Sæt ind med serum

Serum er ikke bare dyre dråber på små flasker. Sørg for at der i dagtimerne både er antioxidanter og fugtmættende ingredienser (dvs. hyaluronsyre og glycerin) i dit serum – det holder huden pænere og mere beskyttet – længere. 

7. Søvn og SPF

Ja, det lyder som en kliché, men hvile og solbeskyttelse er ikke til at komme udenom, hvis du vil have superhud. Til gengæld kan resultaterne aflæses på huden med det samme. Søvn – og nok af den – påvirker positivt dit naturlige niveau af væksthormon, som er afgørende for en spændstig og frisk hud. 

8. Godnat starter med stort A

A-vitamin er toppen af poppen, når det gælder hudforbedring. Her taler vi ikke blot om beskyttelse og næring, men om reel forandring. Vær opmærksom på, at A-vitamin gør huden mere lysfølsom og derfor bedst bruges om natten. 

9. Prøv den på

Det er ikke altid nok at prøve en ny creme på håndryggen, og tror hudplejebrandet på egne evner, har de overskud til at lade dig få syn for sagen. Bed derfor om en prøve til et par dages forbrug.  

10. Rutiner, rutiner, rutiner

Hudpleje er som motion: Det virker, når du gør det. Derfor handler det om at få hudplejen ind i en fast rutine. Med Hudplejepyramiden, som findes i ”Sådan får du superhud”, kan du se, hvordan du – ud fra dit eget ambitionsniveau – gør det optimale for din hud.

Rudolph Care Açai Anti-Ageing Facial Oil 15 ml
Spar DKK 159,00

Rudolph Care

Rudolph Care Açai Anti-Ageing Facial Oil 15 ml 15 ml
Citypris DKK 795,00
DKK 636,00
Ole Henriksen Truth Serum Collagen Booster
Spar DKK 99,00

Ole Henriksen

Ole Henriksen Truth Serum Collagen Booster 30 ml
Citypris DKK 495,00
DKK 396,00
Biotherm Blue Therapy Day Cream 50 ml
Spar DKK 100,00

Biotherm

Biotherm Blue Therapy Day Cream 50 ml 50 ml
Citypris DKK 499,00
DKK 399,00
Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre