Skrub dig til skøn hud

Hvad er forskellen på skrub og peeling? Hvornår skal du vælge sukker, salt, kaffe eller korn? Svarene serverer vi i en skrubskøn guide til den perfekte hud.

Såvel vinterens kolde vejr som sommerens sol og saltvand slider på huden, der kan blive mat og grå at se på. Du kan hjælpe nye, friske hudceller på vej ved at skrubbe de gamle bort. Se her, hvordan du skrubber dig til smuk hud og skøn glød.

Hvorfor skal man skrubbe af? Når man er ung, fornyer huden sine celler i et raskt tempo, men når alderen rammer +30 år, slapper huden mere af, og derfor er det nødvendigt at eksfoliere, hvis du vil blive de triste, matte og tørre hudceller kvit. Den allerblideste form for eksfoliering er den, du får med en bomuldsvaskeklud og lunkent vand – gerne morgen og aften.

Hvad er forskellen på skrub og peeling? Skrub er en mekanisk metode, hvor døde hudceller slibes væk fra hudens overflade ved hjælp af korngranulater (f.eks. sukker, salt eller kaffe), vand og massage. Peeling sker derimod ved, at den ”lim”, der binder de døde hudceller sammen opløses ved hjælp af frugtsyrer eller enzymer.

Hvad virker bedst? Skrubs er ofte lavet af sukker, salt eller andre korn blandet med duftende olie og plejende ingredienser. Hvad, du skal vælge, kommer an på, hvad du vil opnå. Sukkerskrub giver en mild eksfoliering og er god til sart hud. Saltskrub er mere slibende og derfor god til albuer, hæle samt til akneramt hud, fordi saltet opsuger overflødigt fedt fra huden og samtidig indeholder salt mineraler, som styrker cirkulationen og modvirker inflammation. Du kan også lave din egen bodyskrub af afkølet kaffegrums, olivenolie og honning – den er særligt god mod appelsinhud. Peeling med enzymer eller frugtsyrer renser huden i dybden og booster cellefornyelsen indefra.

Hvordan gør du og hvor ofte? For langt de fleste er en daglig tur med bomuldsvaskekluden nok, men er din hud tør, grålig eller grov og ru med forstørrede porer og synlige hudorme, så kan eksfoliering en til to gange om ugen være løsningen. Vær dog opmærksom på, at din hud kan blive rød og irriteret, hvis slibekornene er for grove, og at din hud bliver mere lysfølsom efter eksfoliering. Brug aldrig en bodyskrub i ansigtet – vælg i stedet en særlig ansigtsskrub​ med finere korn og blidere effekt.

L'Occitane en Provence Almond Shower Scrub 200 ml
Spar DKK 24,00

L'Occitane en Provence

L'Occitane en Provence Almond Shower Scrub 200 ml 200 ml
Citypris DKK 120,00
DKK 96,00

Andre produkter

Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre