Lynhurtige skønhedstips til travle kvinder

På få minutter kan du komme til at ligne en million. Vi giver dig seks lynhurtige tips, der holder hele dagen – og lidt af natten.

Når hverdagen er lidt for travl, kan vi alle have brug for hurtige skønhedsløsninger. Vi giver dig tips og produkter, som gør en forskel her og nu, og som også nemt kan tages med i tasken, hvis du er på farten.

Alt-i-en til smuk hud
Først kom BB cream, som står for blemish balm eller beauty balm. Siden fulgte CC cream, som hentyder til color correction eller color & care. Kort sagt handler det om én creme med flere funktioner. Det betyder, at du i et enkelt strøg kan sikre dig både fugt, antiage-pleje, solbeskyttelse og naturlig glød.

Tank fugt på farten
En god fugtspray bør være fast inventar i enhver håndtaske! Den er ikke blot genial, når huden tørster på lange flyrejser, i bilen eller foran skærmen. Den kan også genoplive din makeup i løbet af dagen, skabe et mini-fugtreservoir under din dagcreme og fjerne det lette kalkslør, som det hårde, danske vand efterlader, og som kan gøre os triste og matte i betrækket.

SOS-hjælp til trætte øjne
Søvnmangel, mange timer foran skærmen, sol, røg og stress sætter sig ubønhørligt omkring øjnene som poser og mørke rande. Den langsigtede løsning er at drikke vand, sove godt, droppe smøgerne og huske solbriller. Men har du brug for et friskere look her og nu, er der hjælp at hente i dækkende øjenconcealere og opkvikkende roll ons med her-og-nu-effekt.

Slut med skinnende hud
Med blotting paper eller blotting tissue i tasken bliver du lynhurtigt fri for det skinnende, fedtede look, dagen kan bringe. Det drejer sig ganske enkelt om små ”lommetørklæder”, som du dupper ansigtet med. Derved opsuges overskydende olie, og huden føles igen frisk og ren. Det er nemt, hurtigt og du undgår makeup-reparationer i løbet af dagen.

Hollywood-hår på et minut
Har du ikke tid til at vaske hår, eller trænger du til et løft på toppen i frokostpausen, så hedder løsningen tørshampoo. Spray tørshampoo ved hårrødderne, lad det sidde et minut og red håret igennem. Voila – luftige, fyldige lokker på et øjeblik!

Sig ja tak til kaffe
Den sorte drik kvikker ikke bare hovedet op, men gør også godt for huden, idet kaffen virker udrensende, anti-inflammatorisk og er rig på antioxidanter. Lav din egen eksfolierende maske​ til ansigt, hænder eller hele kroppen af afkølet kaffegrums og olivenolie – eller vælg ansigts-, øjen- eller håndcreme med indhold af koffein.

Shiseido Sheer Eye Zone Corrector N° 103 – Natural
Spar DKK 54,00

Shiseido

Shiseido Sheer Eye Zone Corrector N° 103 – Natural 3,8 ml
Citypris DKK 270,00
DKK 216,00
Ole Henriksen Pick me up face mist 207 ml
Spar DKK 55,00

Ole Henriksen

Ole Henriksen Pick me up face mist 207 ml 207 ml
Citypris DKK 275,00
DKK 220,00
Shiseido Pureness Oil Control Blotting Paper
Spar DKK 37,00

Shiseido

Shiseido Pureness Oil Control Blotting Paper 1 Styk
Citypris DKK 185,00
DKK 148,00

Andre produkter

Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre