NOVEMBER
Kuldeklar med hudlægens hjælp

Det er nu, der skal passes ekstra godt på – nu, at din hud for alvor udfordres. Få de kloge hudlægers bedste tips til ekstra beskyttelse, når det gælder om at undgå tør og irriteret hud

Vil du slippe for rødsprængte kinder, sprukne læber og hår, der knækker af kulde? Så læs med, når nogle af verdens dygtigste hudlæger deler ud af deres bedste vintertips.

Skru ned for varmen

Flere hudlæger anbefaler at tage bad i højst 10 minutter ad gangen i vand som er lunt, men ikke for varmt. “Når det er koldt om morgenen, føles et varmt bad måske godt, men det varme vand fjerner de naturlige olier fra huden og efterlader den dehydreret og irritabel,” forklarer hudlæge David Bank fra New York. 

Rens mildt

Vinterens lave luftfugtighed og de bratte temperaturskift mellem inde og ude kan sætte ansigtshuden på en hård prøve. Bliver din hud sart og irriteret om vinteren, så anbefaler hudlægerne enstemmigt, at du bruger et mildt renseprodukt uden parfume eller sæbe.

Giv huden undertrøje på

"Det vigtigste vinter-hudplejeråd, hudlæger kan give, er at fugtmætte huden ordentligt,” fastslår dr. Kathryn Bowers, der er præsident for The Massachusetts Academy of Dermatology. Klæd allerførst huden godt på inderst med en plantebaseret ansigtsolie, som beskytter og holder på fugten.

Fyld fugtdepoterne 

Et andet tip fra dr. Kathryn Bowers er at smøre huden ind i ansigtsolie og kropscreme senest tre minutter efter, du træder ud af badet. Det hjælper med at holde på fugten i de øverste hudlag. Desuden kan du beskytte huden og booste dens fugtniveau ved at gå efter ingredienser som niacinamid (B3-vitamin), peptider, antioxidanter, squalane og hyaluron.

Sluk for elektrisk hår

Vinterens lave luftfugtighed kan også ses på håret, som bliver tørt og statisk elektrisk. En plejende hårkur kan være en god kur mod løsslupne lokker. Gå efter en hårkur med jojoba, sheabutter, arganoil eller moroccanoil, lad den sidde i op til en time og vask derefter håret med shampoo. En børste med træ- eller svinebørster gør også håret mindre elektrisk end børster af metal, nylon eller plastik.

SOS-hjælp til tørre læber

Hvis dine læber skaller og sprækker, så børst dem blidt med en blød tandbørste og lav din egen nat-maske af honning og olivenolie, som virker helende og plejende. Om dagen kan du ty til den amerikanske hudlæge Rita Pichardo Geisingers gode råd: "Hvis dine læber sprækker og revner, så brug læbepleje med solbeskyttelse, som giver dig dobbeltfordelen af at fugtmætte og beskytte.”

Spis mandler

For hudlæge Doris Day i New York indbefatter dagens første måltid altid mandler. “De indeholder essentielle fedtsyrer, som bremser den inflammation, som fører til fine linjer, slap hud og rødme,” lyder det fra hudlægen. Fiskeolie gør også en dokumenteret forskel for hudens smidighed, så spis endelig også løs af laks, tun og helleflynder, som er særligt olierige.

Moroccanoil Intense Hydrating Treatment 100 ml
Spar DKK 57,00

Moroccanoil

Moroccanoil Intense Hydrating Treatment 100 ml 100 ml
Citypris DKK 283,00
DKK 226,00
Beauté Pacifique Enriched Moisturizing Cream for dry skin 50 ml
Spar DKK 46,00

Beauté Pacifique

Beauté Pacifique Enriched Moisturizing Cream for dry skin 50 ml 50 ml
Citypris DKK 229,00
DKK 183,00
Clarins Hydrating Line HydraQuench Cream SPF 15 50 ml
Spar DKK 77,00

Clarins

Clarins Hydrating Line HydraQuench Cream SPF 15 50 ml 50 ml
Citypris DKK 385,00
DKK 308,00
Ole Henriksen Fresh Lips SPF 15 14 g
Spar DKK 29,00

Ole Henriksen

Ole Henriksen Fresh Lips SPF 15 14 g 14 g
Citypris DKK 145,00
DKK 116,00

Andre produkter

La Roche Posay Lipikar Xerand Hand Care Tube 50 ml
Spar DKK 14,00

La Roche Posay

La Roche Posay Lipikar Xerand Hand Care Tube 50 ml 50 ml
Citypris DKK 69,00
DKK 55,00
Urban Decay Brow Makeup Warm brown
Spar DKK 32,00

Urban Decay

Urban Decay Brow Makeup Warm brown 5 g
Citypris DKK 160,00
DKK 128,00
Biotherm Deo Pure Roll-On 75 ml
Spar DKK 33,00

Biotherm

Biotherm Deo Pure Roll-On 75 ml 75 ml
Citypris DKK 165,00
DKK 132,00
Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre