Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser er gældende ved din reservation af varer og dit køb i butikker i Københavns Lufthavn via TAXFREE.dk og shop.cph.dk.

Reservation af tobaksprodukter kan kun ske ved rejse til lande udenfor EU.

Københavns Lufthavne A/S (herefter kaldet Københavns Lufthavne) står for driften af TAXFREE.dk og shop.cph.dk, mens de reserverede varer afhentes og betales hos den eller de butikker i selve lufthavnen, som du køber varer hos.

Københavns Lufthavne stiller e-handelsplatformen til rådighed og er ikke mellemmand. Aftalen om køb af de varer, som du forudgående har reserveret gennem TAXFREE.dk og shop.cph.dk, er derfor indgået mellem dig og den/de butikker, du køber hos og reklamationer skal rettes direkte til disse.

Kontaktinformation
Har du spørgsmål til varerne i forbindelse med din online reservation eller efterfølgende til de købte varer, bedes du rette henvendelse til den relevante butik.

Du kan finde alle kontaktinformationer ved at søge på butikkens navn på TAXFREE.dk eller shop.cph.dk og for den store TAX FREE-butik, der drives af Heinemann, er kontaktinformationerne:

Gebr. Heinemann Retail
Københavns Lufthavn
Vestvej 6
DK-2770 Kastrup

Tlf.: 32 31 46 20 (mellem kl. 9 og kl. 14)
E-mail: customerservice@heinemann-retail.dk

Har du spørgsmål i forbindelse med brugen af sitet TAXFREE.dk og shop.cph.dk, bedes du rette henvendelse til Københavns Lufthavne:

Københavns Lufthavne A/S
Boks 74
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Tlf. nr.: 32 31 32 31
Fax. nr. 32 31 31 39
E-mail: customerservice@cph.dk

Oplysninger om produkter
Produkterne på sitet TAXFREE.dk og shop.cph.dk er beskrevet med type, varemærke og (så vidt muligt) kvantitet. Billeder af produkterne er søgt gengivet så realistisk som muligt, men det kan af tekniske årsager ikke garanteres, at produkternes virkelige udseende bliver helt nøjagtig.

Københavns Lufthavne og butikkerne i Københavns Lufthavn tager forbehold for trykfejl på hjemmesiden samt for prisændringer og udsolgte varer.

Reservation
Københavns Lufthavne skal have din reservation senest 9 timer før ønsket afhentningstidspunkt.

Videregivelse af dine oplysninger

Københavns Lufthavne videresender dine reservationsoplysninger inkl. navn, adresse og kontaktinformation til den/de butikker som du reserverer varer hos. Dette gøres udelukkende af praktiske årsager i forbindelse med reservationen.

Betaling
Alle priser afregnes i danske kroner (DKK). Priser i andre valutaer, som vises på sitet TAXFREE.dk og shop.cph.dk, er kun vejledende. Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.

Varerne betales ved afhentning.

Ordrebekræftelse
Du vil efter at have reserveret dine varer (eller ved enhver ændring i din reservation) modtage en reservationsbekræftelse på den e-mail adresse, som du har opgivet. Reservationsbekræftelsen indeholder blandt andet oplysninger om de reserverede varer, herunder pris, afhentningssted(er) og -dato samt informationer om betalingsformen.

Prisen for de reserverede varer vil være angivet i danske kroner, da der skal afregnes i den valuta ved betaling i butikken.

Fortrydelse og returret
Hvis ikke du afhenter de reserverede varer, hæfter du ikke for dem.

Du har 30 dages returret på alle varer (undtaget udsalgsvarer), som du køber i butikken efter at have reserveret dem via sitet TAXFREE.dk eller shop.cph.dk, gældende fra den dag, hvor du afhenter og betaler varen i den pågældende butik. Returnering kan ske fysisk til den pågældende butik i lufthavnen eller ved at sende varen til den pågældende butik (se information om hvordan du kontakter butikkerne længere oppe). Du vil efterfølgende få dine penge returneret.

Vil du benytte returretten skal du altid medbringe/medsende følgende:

1. Kvittering på varen
2. Varen, der skal være hel og ubeskadiget
3. Varen tilbageleveret i originalemballage (plomberinger og lignende på f.eks. parfume skal være ubrudte)

Du dækker selv omkostningerne til forsendelse.

Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret på alle varer regnet fra datoen for afhentning. For returnering se information om hvordan du kontakter butikkerne længere oppe

Forbrugeraftaleloven
Din reservation via Internettet og dit efterfølgende køb er underlagt almindelig dansk lovgivning, herunder lovbekendtgørelse nr. 451 om visse forbrugeraftaler (dørsalg m.v., fjernsalg og løbende tjenesteydelser) af 9. juni 2004.

Flere oplysninger om Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne A/S er et dansk aktieselskab med CVR-nr.: 14 70 72 04. Adressen er:

Boks 74, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, Danmark.

Læs nærmere om Københavns Lufthavne A/S på www.cph.dk.

Er du helt sikker på, at du vil annullere denne ordre?

Du skal huske at oprette en ordre på ny, hvis du ønsker at genskabe ordren.

Nej, annullér ikke Ja, annuller min ordre